skoleUvæsen

skoleUvæsen

Om bloggen her

Om dansk skolepolitik.

Den danske folkeskole er i frit fald. Det har den været længe. Ja, faktisk lige siden socialdemokraterne og de radikale (under kyndig ledelse af daværende uv.min. Ritt Bjerregård med sin U'90) for flere decennier siden indførte skolens største fejldisposition: enhedsskolen.
Men hvorfor er der ingen der kan se problemet?
Det tager vi under kyndig behandling, her. (Og jeg gider ikke ligge under for janteloven, så jeg tillader mig at påstå at jeg véd hvad jeg snakker om.)
Så velkommen til denne blog. Nyeste indlæg findes (og begynder som regel) på back.eftertanke.dk

V.h. :) .b

Mere undervisning

helhedsskolenPosted by Knud Aa. Back Mon, January 03, 2011 11:29:37

Løkke og Thorning kan åbenbart blive enige om én ting: mere undervisning i folkeskolen. Det er i og for sig et udmærket udgangspunkt for at komme videre. Spørgsmålet et blot: Hvordan gør man det for de samme penge? For riget fattes nok som bekendt penge!

Nytænkning kræver tit slagtning af hellige køer. Således også i dette tilfælde. Og den hellige ko der virkelig stiller sig i vejen for den effektive undervisning, er enhedsskolen. Altså den ulyksalige idé at alle begavelser helst skal undervises sammen.

Misbrug af forskning

Det hævdes at ved udelte hold højner man niveauet hos de dårligst udrustede.

Hvis det er fakta, så benægter A fakta! smiley

Praktisk erfaring siger at dette “videnskabelige” forsvar for enhedsskolen bygger på akademisk skrivebordsarbejde. Det er nemlig en sandhed med modifikationer. Normalfordelingskurven ser sådan ud, og den kan sagtens bruges på begavelse, også:

<Normalfordelingskurven som jeg har hugget fra min gode ven Steinar Thorvaldsen>

Hvis man derfor vil påstå at sammenholdte hold giver bedre gennemsnitsresultater, må hele kurven jo i årenes løb være rykket til højre. PISA og alverdens erfaring viser at det forholder sig lige modsat. I den faktiske verden er kurven rykket til venstre: Altså med et samlet ringere resultat. Så påstanden om at sammenholdte elever har et højre læringsniveau end holddelte, turde være falsificeret.

Min mangeårige erfaring viser mig at på danskhold fx, vil midtergruppen (over til -1s på X-aksen) måske nok blive rykket ved en dygtig førergruppe (over +2s) på holdet. Men venstregruppen (-2s) vil blive tabt på gulvet, af den simple grund at den meget hurtigt står af hvis den hele tiden må støde panden mod den mur der hedder: Jeg fatter ikke en brik af hvad de snakker om!

Og at højregruppen også taber på sammenholdet, skyldes det faktum at når læreren skal undervise for en midterelev der ikke eksisterer, falder de dygtigste hen, af den simple grund at læreren ikke får tid til at give de dygtigste et fagligt kompetent modspil. Deres stile bliver returneret med påtegnelsen “fint nok”, og det kan man ikke bruge til noget! – Det kan man jo nok forstå. Hvis man ikke kan forstå det, kan man ingenting forstå!

Læreren kun et menneske

Undervisningsdifferentiering er det dyre ord som skal sælge enhedsskolen. Men i den ideologiske idealverden glemmer man at et menneske kun er et menneske. Således også den stakkels lærer som har en vis begrænset tid til rådighed (selv når han kommer til tiden!). Dvs. hvis den gruppe der skal undervises, ikke er nogenlunde homogen, vil meget af tiden på klassen ganske enkelt være spild af tid for alle elever. For den omtalte midterelev findes jo ikke. Og så skal alle bruge energi på at forholde sig til undervisningen for denne imaginære mønsterelev.

Men åh, det er så synd for “dem der går på grund”. Dengang vi i skolen havde grundkursus og udvidet ditto, var der mange elever der følte sig kasseret. Ifølge lærerne. Men det kan der nu være mange grunde til. Fx at grundholdene ikke blev omfattet af den fornødne respekt.

Fag opdelt i 7 niveauer

På Odsherreds Efterskole, hvor jeg var så heldig at afslutte min aktive lærerkarriere, har man niveaudeling i hovedfagene. Jeg har selv undervist både på topniveau og på opbygningsniveau, så jeg véd hvad denne niveaudeling gør for eleverne. Det er nemlig – i modsætning til hvad der er god latin i dagens folkeskole – fagligt udviklende og ikke mindst personligt opbyggende for den enkelte.

Hold-1-elever, som ifølge den gængse ideologi svigtes ved ikke at være sammen med de dygtigste, oplever at de kan komme til orde i god ro og orden, hvor de hidtil har følt sig nedtomlede af de hurtige på replikken. Og med de lærerteam der bærer dem frem til nye sejre, kan de for første gang i deres liv opleve skolen som et positivt element i deres hverdag.

Selvfølgelig har jeg ofte af den elev som møder op på mit matematikhold med selvtilliden nede under gulvbrædderne, fået kamp til stregen; er blevet skældt ud fordi han ikke kan finde ud af det, ikke tør tro på sig selv, er “åh, så dum til matematik”! Men af og til er det alligevel til sidst lykkedes at få åbnet blot en lille dør på klem til matematikkens verden. Det skal nu også være svært når man efter 8-9 års skolegang ikke engang har styr på 10-talssytemet, men må bruge en lommeregner for at gange et tal med 10. Remsen “man ganger et tal med ti ved at sætte et nul bagi!”, har hidtil været en by i Rusland for disse elever.

På den anden side har jeg med mine superdanskelever oplevet deres (positive) forbavselse over at “fint nok” hos mig er forvandlet til “det og det kunne du faktisk godt stramme op”; “er du sikker på at du har udtrykt dig umisforståeligt i dette afsnit?”; “hvad med at stramme din alenlange redegørelse op? man bliver jo træt bare ved at se alle de sider du har spyttet ud” osv.

For slet ikke at tale om at man kan læse tekster med en noget større intellektuel udfordring end hvis man skal tage hensyn til elever som dårligt kan læse endnu.

Respekt for forskellighed

Så er der naturligvis det sociale aspekt ved niveaudelingen. Men det er faktisk ikke noget problem – efter nogen tid. Eleverne mødes nemlig på kryds og tværs i andre sammenhænge; i “familierne” med deres særlige familielærer (en pendant til klasselæreren som de ikke når at blive dødtræt af fordi de hænger på vedkommende i 9 år); på rengøringsholdene; i idræt; i linjefagene; i temaugerne herunder årets dramaopførelse. (Et år var en af hovedrolleindehaverne i elevernes egenproduktion en dreng der kæmper med sin stammen.)

Endelig gør lærerteamene der har med hold 1’erne at gøre, meget ud af at promovere “deres 1’ere”. Med det resultat at elever der kommer fra ordblindeskoler også får lov at opleve en normal skoletilværelse i samspil med de andre.

Så den danske (folke)skole trænger til lidt fordomsfri nytænkning. smiley


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.