skoleUvæsen

skoleUvæsen

Om bloggen her

Om dansk skolepolitik.

Den danske folkeskole er i frit fald. Det har den været længe. Ja, faktisk lige siden socialdemokraterne og de radikale (under kyndig ledelse af daværende uv.min. Ritt Bjerregård med sin U'90) for flere decennier siden indførte skolens største fejldisposition: enhedsskolen.
Men hvorfor er der ingen der kan se problemet?
Det tager vi under kyndig behandling, her. (Og jeg gider ikke ligge under for janteloven, så jeg tillader mig at påstå at jeg véd hvad jeg snakker om.)
Så velkommen til denne blog. Nyeste indlæg findes (og begynder som regel) på back.eftertanke.dk

V.h. :) .b

Så fyr dog de lærere!

folkeskolenPosted by Knud Aa. Back Sat, December 11, 2010 07:05:28

I Kristeligt Dagblads leder, En vingeskudt folkeskole, fra fredag den 10.ds. lægges hele skylden for folkeskolens elendige tilstand på regeringen.
Det er nok for megen ære at tillægge den og nok heller ikke den mest gennemtænkte konklusion vi endnu har set. Man må vel nærmere betegne synspunktet som skudt forbi!

Ti år ved magten er nemlig ikke nok til at få ryddet op i den misere der har hersket i skolen lige’68. Ikke engang Bertel Haarder der har været den mest ihærdige forbedringskraft uv-ministeriet har haft i en menneskealder, har ikke kunnet flytte så meget at det gør noget.
Og det skyldes først og fremmest lærerne. Hvorfor er der ingen der tør sige det?

For ligesom det er i ethvert andet firma, er det frontmedarbejderne der først og fremmest tegner foretagendet over for kunderne. Dem der må tage ansvaret når noget går galt. Men lærerne, uha, de har travlt ved den ansvarsforflygtige håndvask og har kun det sædvanlige mantra: send flere penge!

Tidsrøverne
Selvfølgelig findes der engagerede og dygtige lærere i den danske folkeskole. Desværre, kan man sige, for de har med deres tilstedeværelse forhindret det totale kollaps i at indtræde for længe siden. Nu er de så med til at sminke liget, så det åbenbart er et problem at se klart hvad problemet er, når skolens resultater skal bedømmes. Hermed er det selvfølgelige nævnt, og lad os så koncentrere os om de problembørn alt for mange lukker øjnene for. Og det er ikke blandt børnene vi skal lede …

Det danske skolevæsen har nemlig i alt for mange år været tynget af en dødvægt af tidstyve der har stjålet med arme og ben igennem det meste af deres ansættelse. Og det er første og fremmest dem der har æren for at det står til som det gør. Jeg har kunnet følge dem igennem et langt lærerliv – også i mit sidste job, hvor vi har modtaget elever hvor man har undret sig over hvad de dog har lavet i de 8 eller 9 år de har gået i deres skole. Elever som i 10. klasse har skullet ty til lommeregneren for at gange med 10! Så det er altså ikke noget den nuværende regering kan få æren for.

Og vi har oplevet dem på egen krop gennem årene, disse tidstyve, på flere niveauer. For det er ikke kun i folkeskolen bacillen hærger, den rumsterer hele vejen op i systemet: Den seminarielærer der på “Rustenborg” pludselig meddeler min kones hold at han ikke lige kommer de næste par uger. “Men det skal I ikke sige på kontoret. Jeg skal på charterferie.”


Den kollega der ustandselig kommer for sent til sine timer. Om han så er ansat i Jylland eller i hovedstaden. Og som også har travlt med at give ungerne fri lidt før tid. Lidt meget før tid, kan det ofte ende med. Stiller en anden en i døren ved ringetid, skal man passe på ikke at blive kaldt morakker. Og man kan da ikke bare afbryde en kollegial samtale fordi klokken ringer.


Så er der Filmschmidt der sagtens kunne vise sine evindelige film i alle sine tre klasser på engang. (Var der noget med klassestørrelser?)
Og spil- og legefuglene der ikke har forberedt undervisning til “de få minutter der efterhånden er tilbage af timen”.
“Skal vi ikke lege?” klynker ungerne, “vi er trætte i dag. Det har lige været ferie/vi skal snart ha’ ferie.” Så med mandagsunger og fredagsunger …
Jeg har ofte selv været ude for plagende unger der ville julepynte hele december måned.
“Det er jo sidste time før jul!” - “Sludder, der er mange dage endnu inden ferien.”
“Jamen, med dig! Og vi må gerne klippe julestads hos de andre lærere.”


Efter brutalt at have afvist dem med at det ikke er dét deres forældre har betalt mig for, kunne man så ofte konstatere (ved den almindelige samtale på lærerværelset) at der var noget om snakken. Hvorfor skulle lærerne ellers efterhånden være trætte af juleklip – hvis det netop ikke er foregået i lidt for mange timer i julemåneden?!


Respekt
Så det kan godt være at forældrene ikke har den fornødne respekt for skolen længere, med det er saftsuseme’ lærernes egen skyld. Hvis forældrene møder den slendrian jeg i min tid som lærer også har været vidne til, er det ikke så mærkeligt at de mister respekten.
Den indstilling der hersker i vide lærerkredse, ville i det private erhvervsliv have ført til én ting, og dét ganske prompte: ud af vagten!


En anden ting: Hvis et firma ikke har leveret den forventede vare, har kunden ofte krav på erstatning. Hvad sker der når lærerne igenigen (denne gang i den nordsjællandske kommune) siger til det bekymrede forældrepar til pigen i 6. klasse der ikke har lært at læse endnu: “Det kommer nok”?! – Intet! Forældrene/børnene kan ikke engang få deres skolepenge retur i form af en erstatning der kan sætte dem i stand til at betale for en skole hvor man véd at man skal undervise i læsning. (Mit seneste eksempel stammer fra sidste uge!)


Og hvad skete der for min tandlæge da jeg engang havde bedt ham lægge en lille brochure ud i venteværelset for et læsekursus jeg tilbød elever med læsevanskeligheder? Han måtte fjerne den igen. Hvorfor? Jo, nogle af hans patienter (lærere fra de lokale ballerupskoler) var blevet så provokerede af at nogen kunne antyde at “deres” elever kunne have brug for ekstra undervisning, at han risikerede at miste kunder på den konto.

Så lad os sammen istemme den gamle sang “sådan var det osse i halvfemserne …”

En del vil sikkert påstår at dette var en sang fra de varme lande. Dét skal vi imidlertid snart få demonstreret.

Gyseren fortsættes en anden dag.

I mellemtiden kan man læse om mit forslag til en effektiv uddannelse af lærere på min hjemmeside. Vælg fra forsiden emnet Skolepolitik.

Kommende emner til behandling på denne blog:
DLF – sagen om hvordan en fagforening i 70’erne fik jaget de mandlige lærere ud af skolen – og i tilgift ødelagt lejrskoleordningen
Udygtige lærere - en vidensforarmet skole
En læreruddannelse til rotterne
Farvel til Lise og Søren, goddag til hr. Jensen og fr. Johannesen