skoleUvæsen

skoleUvæsen

Om bloggen her

Om dansk skolepolitik.

Den danske folkeskole er i frit fald. Det har den været længe. Ja, faktisk lige siden socialdemokraterne og de radikale (under kyndig ledelse af daværende uv.min. Ritt Bjerregård med sin U'90) for flere decennier siden indførte skolens største fejldisposition: enhedsskolen.
Men hvorfor er der ingen der kan se problemet?
Det tager vi under kyndig behandling, her. (Og jeg gider ikke ligge under for janteloven, så jeg tillader mig at påstå at jeg véd hvad jeg snakker om.)
Så velkommen til denne blog. Nyeste indlæg findes (og begynder som regel) på back.eftertanke.dk

V.h. :) .b

Lærer-usagligheden vandt igen!

slaphedskulturPosted by Knud Aa. Back Mon, December 20, 2010 09:16:43

Det forholder sig tydeligvis med DLF (Danmarks Lærerforening) som med de franske vinbønder: Hvad de er imod, kan ingen regering komme igennem med; slet ikke sund fornuft. Så regeringens forsøg på at give kommunerne mere frihed i stedet for detailstyring, strander selvfølgelig på motivfordrejning, almindelig misinformation og mistænkeliggørelse + den omsiggribende gallupdemokratiforskrækkelse.

Fortsat fra eftertanke.dk

Det er faktisk en skam at uv-ministeren ikke bare har stået fast på principperne. Regeringen må da snart have lært at ligegyldigt hvad den foreslår, skydes det ned af DLF. Dette S-SF-parti har kun det ene mantra; det bruges til gengæld hele tiden: Send flere penge!

Det kunne anbefales uv-ministeren at være mere velforberedt når hun møder pressen, så var der måske et lille håb om at vi bare indimellem kunne skimte et glimt af saglighed i skoledebatten.

Når nu regeringen fremlægger et forslag, som godt nok er udarbejdet i samarbejde med Kommunernes Landsforening, bør den være bevæbnet til tænderne med eksempler på hvorfor det ville være godt for kommunerne at sådan og sådan …

Man burde fx kunne forudse at delforslaget om klassestørrelser ville sætte en masse følelser i kog hos journalisterne (understøttet af DLF-primusapparatet). Og derfor burde man have indhentet nogle eksempler på hvor større hold ikke ville gøre så meget fra eller til – ud over at give råd til at hjælpe børn med særlige vanskeligheder i andre situationer.

Pressens rolle

Den såkaldte “nyhedsformidling” på tv bygger i dag mest på følelser. Og hvis studieværtinden kan tage en næsten grædende stemme på, er succesen i kassen. Som andre har nævnt før mig, består tv-journalistik i dag mestendels af følgende: Journalisten fra tv læser sin morgenavis og skynder sig ud med et kamerahold for at finde et par tilfældigt forbipasserende som så kan give deres uforbeholdne mening til kende.

Dette vox populi-dyrkelse er alene udtryk for journalistisk dovenskab og idémæssigt armod. For de interviewede udmærker sig som regel ved ikke at have en sk’disse forstand på det de skal udtale sig om. Men hvad de ikke véd noget om, kan de til gengæld have en masse følelser “omkring”. – Og i den seneste version af denne obligate øvelse er man nu begyndt med at begynde tv-indslaget med de “uskyldige små”. For “af børn og fulde folk …”<Læs i denne forbindelse gerne essayet Af børn og fulde folk på delsiden Den sorte skole.>

Eller som vi så det i går på TV2-Nyhederne: Indslaget lægger ud med at et barn i indskolingsalderen giver sit uforbeholdne syn på klassestørrelser.

Man må sige: Sagligheden har nået nye højder i nyhedsformidlingen. – Jeg har selv været med til at manipulere unger til at mene det rigtige foran et kamera (i min seminarietid fra ’68, inspireret af en smart seminarielærer som havde et fedt bijob i DR og et ben hos forlagene så alle orienteringsbøger kom til at handle om Grønland). Og mediekurser i Danmarks Realskoleforening har også lært mig et og andet om radio- og tv-journalisters “vinklinger”.

Følelser, følelser, følelser

Som det hedder i et KD-indlæg fra den 29/10 d.å.: Jeg føler, ergo har jeg ret. Ergo, når forældre har så mange følelser omkring[!] klasse- og skolestørrelser, må de have ret. Måske var det på tide at vi ser nogen i regeringen (og i Folketinget i øvrigt) der har mods- og mandshjerte til at skære igennem al den blævresuppe.

Hvad med at få smækket nogle facts på bordet:

  • Større skoler giver større lærerpotentiale, nemlig flere lærere der kan undervise i det de har forstand på.
  • Der er ingen principiel forskel på en klassestørrelse på 28 og en på 32
  • Hvis man er fleksibel i den ene ende, kan man opnå større fleksibilitet i den anden hvor det netop kan betyde alverden for den enkelte elev.

Læg så de skoler sammen

Men ude i kommunerne, hvor man skal have enderne i verdens dyreste folkeskole til at nå sammen, er man åbenbart også regeret af følelser. Se blot på alle de tilfælde hvor det mest saglige er at slå små skoler sammen. Hvad frygter man så, hvorfor gør man det ikke?

– Åh nej, så opretter forældrene bare friskoler.

Så lad dem dog. Jeg skal hilse fra en som har været ved at slide sig op så dette projekt hele to gange på ét liv, at det ikke er noget man kommer sovende til. Det kræver et forældreengagement ud over det sædvanlige. Og som, når det er til stede, kun kan være til gavn for skolen.

Så er der økonomien i det. Det bliver for dyrt, og kommunen mister den økonomiske gevinst skolesammenlægningen skulle give. – Det kan ikke passe: Det må immervæk være billigere for kommunerne med skoler som forældrene nu selv kommer til at betale 30 % af alle udgifter til.

Og så har processen den helt klare sidegevinst at man ved samme lejlighed får ryddet op i lærerkorpset; man får gennemført den nødvendige renselsesproces.

For man kan lige så godt se det i øjnene. Ingen regering, lige gyldig hvor rød den er (og dermed blåøjet), vil kunne komme uden om det faktum at skolens problemer i dag alene skyldes den dødvægt af uduelige lærere den skal slæbe rundt på fordi ingen tør gøre noget ved problemet. Og som giver skolen gennemsivningsproblemet med slaphedskulturen. Her er det netop ikke det gode eksempel der smitter.

Ingen skoler under 3 spor

Hvis kommunerne stadig skal have ansvaret for folkeskolen (og man ikke griber til den udmærkede idé at privatisere hele baduljen), må de have som målsætning at ingen skoler der rummer 6-10.kl., må være under 3 spor. Altså at der skal være mindst tre 6.-klasser, tre 7.-klasser osv.

Foruden den nævnte lærerfordel er der så også meget større potentiale for holddelinger på tværs af klasserne. Man kan lave pigefysik, drengemadlavning, niveaudelinger i hovedfagene (jamen fy dog; det med niveaudeling kommer vi til, senere på denne blog). – Og storhold.

Med samordnede årsplaner blandt lærerne kunne man sagtens vise film (i dansk, i sprogfagene, i orienteringsdittoerne) med 3 klasser på én gang.

Foredragstimer kan også sagtens foregå i en stor sal med hele årgangen (eller flere) på én gang. På den skole jeg kommer fra, sidst, havde vi en ugentlig foredragstime. Foredrag som kunne handle om hvad som helst, men som var horisontudvidende i særlig grad fordi det var noget andet end det sædvanlige i skolehverdagen. Og den ugentlige løbetræning; hvorfor skulle det være umuligt at organisere det for hele overbygningen på én gang. Eller alle de gange hvor der alligevel bare spilles fodbold i idrætstimerne (og det halve af pigerne alligevel har menstruation, for 4. gang på en måned)!

Og så nogle friskolers virkelige scoop: fortælletimerne. Der findes gudbenådede fortællere i den danske skoleverden. Og har man ikke lige en lokalt, skulle det med den ordentlige planlægning som skolens dygtige og dedikerede lærere står for, ikke være så svært at få indforskrevet en andetstedsfra.

Ergo: Mulighederne er legio (hvis man blot ikke lader sig begrænse af DLF-betonen)!

Slaphedskultur i skolen

slaphedskulturPosted by Knud Aa. Back Tue, December 14, 2010 09:04:48

Der er så meget at tage fat på i Clement Kjersgaards diskussion om folkeskolen i sin Debatten, at man næsten ikke véd hvor man skal ende, eller hvor man skal begynde. Fx dét at de største urimeligheder får den største applaus.

Og så er sagen med folkeskolen provokerende enkel: Aben ligger hos lærerne, herunder ikke mindst DLF!!!

Og det er ikke noget nyt. I de over 40 år jeg har været i det danske skolevæsen, har den slaphedskultur som blev nævnt i programmet, været gældende. Så enhver saglig-objektiv bedømmelse må munde ud i at det ikke (alene) kan være den nuværende regerings skyld. Bertel Haarder har i hvert fald gjort sit til at få rettet op på tingenes skæve tilstand. Både under Schlütter og under Fog.

Og så den meget bragesnakkende og afbrydende elevformands talgymnastik om at eleverne har mistet så og så mange timer på grund nedskæringer. Den øvelse kræver lige et lille apropos:

Der var i udsendelsen enighed om at lærerne i gennemsnit kommer 5,6 min. for sent til hver time. Denne brutale kendsgerning blev fremlagt af Niels Egelund fra DPU (sjovt nok nævnes han ikke i DR’s foromtale af udsendelsen!) i følgende ordveksling (refereret nogenlunde ordret efter hukommelsen):

Niels Egelund: “Vi har ikke den kultur som de har i USA og Kina hvor lærerne møder til tiden!”

Anders Bondo Christensen: “Jeg tror forældrene er meget godt tilfreds med at vi ikke har en kultur i skolen som i USA og Kina …”

Dette forsøg fra lærerformanden på at snakke udenom er bare for dumt – eller også fatter manden ikke hvad sagen drejer sig om.

Det sidste skulle ikke undre mig, for de godmodige drillerier som Bertel Haarder i sin tid udsatte DLF-formanden for fordi han kløjes i den danske grammatik, gik ham fuldstændigt hen over hovedet.

Elevformand Troels Boldt Rømer havde travlt med en statistik fra en holbæklærer de skulle vise at kommunerne har snydt folkeskolen for et antal timer der svarer til 2 hele år i et undervisningsforløb. Og dermed kunne han jo holde sig gode venner med lærerne.

Men nu er der andre i kongeriget der kan regne. Så vi kunne jo passende se på hvad de 5,6 minut per lektion vil betyde over et niårigt skoleforløb. For en skole i Holbæk Kommune (se beregningen herunder) betyder denne slendrian at en elev mister over et år i sin skoletid fra 1- 9.kl. Hvis vi så hertil lægger den mistede uv-tid der går med at læreren går før timen er slut, eller spilder tiden pga. manglende forberedelse (jeg har aldrig forstået hvordan 45 min. kan være for meget tid på klassen.)

Og hvis skyld er så det? Kommunalbestyrelsen? Forældrenes? Elevernes? Den til enhver tid siddende regering?!

Det ville unægtelig klæde Bondo at gribe i egen barm i steder for at snakke uden om. For denne udbredte forsømmelighed fra skolens frontmedarbejderes side kan vel kun betegnes som overenskomstbrud?!

Og jeg véd da godt at det ikke er alle lærere der er bærere af denne slaphedskultur. Men det kan immervæk være svært for de retlinede at blive ved med at holde fanen højt når fagforeningen kun kan kræve ind. Og fx kalder resultatløn for fedterøvstillæg. Så er stilen “lissom” lagt for den der gerne vil gøre noget ekstra!

Men lærerne er heldige. For når denne kultur har kunnet trives og gro i ét væk fra ‘68 og frem til i dag, er det fordi tidstyvene jo har en klemme på alt og alle.

  • Forældre kan opleve deres børn taget som gidsler. Tænk, det er vist sket en enkelt gang eller to at lærere har ladet det gå ud over børnene når deres forældre har været for vanskelige.
  • Skoleledelsen står tit magtesløs og kan ikke gribe ind fordi der ikke er fuld opbakning fra kommunalpolitikkerne. Især ikke når lærerne får sendt eleverne på barrikaderne med forstyrrende skilte foran rådhuset og villige kamerafolk i slipstrømmen.
  • Kolleger der forsøger at gå foran, betragtes som morakkere eller direkte illoyale. For slet ikke at tale om de tilfælde hvor frustrationen får vedkommende til at henvende sig til ledelsen og påpege direkte svigt. Det er jo ren stikkervirksomhed!

Hvad skal man så gøre ved det? Vi har tydeligvis brug for en Margaret Thatscher til at få ryddet op i kulminerne!! Men hvor får man sådan en fra? Den lille Røde havde jo ret: Der skal ekstraordinært skrappe midler til for at få en lærer fyret.

Hvorfor rejser der sig ikke et folkeligt krav om at lærerne kommer op på beatet? At man får brudt det sygelige fagforeningslag af beton der ligger over enhver fornyelse af folkeskolen? For i dag er det sådan at man skyder på budbringeren (fx en oprydningsparat uv-minister) frem for på problembærerne.

Så det ender vel med, som Niels Egelund sagde, at vi bliver spist af den asiatiske tiger. Goodbye velfærdsstat. Så lad os endelige få en ny regering. Det kan kun gå for langsomt. Hvorfor trække dødskampen unødigt ud? Lad falde …

Yderligere dokumentar

Andre har også kunnet få øje på slaphedskulturen:

David Trads, Berlingskes washingtonkorrespondent, skriver torsdag den 9. dec. i en artikel i avisen (Min datters skole i USA er dobbelt så god som den danske) om hvordan han bliver mindet om de danske skoleforhold på en smuttur tilbage til fædrelandet:

På Frederiksberg begynder undervisningen klokken otte, men da jeg gik forbi, var klokken ti minutter over otte. Pludselig kom en af de lærere, som min datter plejede at have, cyklende i fuld fart i shorts og t-shirt. Han hilste – undskyldte smilende at han ikke havde tid til at snakke idet han var forsinket. For mig var episoden et ubehageligt deja-vu – fordi det var så pokkers normalt at lærerne kom dalrende for sent til timerne i Danmark.

DR’s foromtale fra i dag på text-tv:

DR2 S337 tir 14 dec 06:02:41

### TTV:399 G 16:9

DR2 Debatten: Er folkeskolen dumpet?

Danske elever kan hverken skrive eller regne. Den seneste PISA-måling har igen dumpet folkeskolen. Men hvem står med ansvaret? Og kan vi overhovedet blive det førende vidensamfund, som vi stræber mod? Mød undervisningsminister Tina Nedergaard i debat med blandt andre skolebørnenes formand Troels Boldt Rømer, lærernes formand Anders Bondo Christensen, tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager, rektor Dorthe Enger og videnskabsjournalist Lone Frank. Vært: Clement Kjersgaard. Sendt første gang 09.12.10.

Beregning på forsenttimetallet for Ågerup skole, Holbæk Kommune, skoleåret 2010/11 (foretaget af K. Aa. Back, 13.dec.2010):

Beregningen ses nu på et regneark overført til bloggen. Se næste indlæg. ;)