skoleUvæsen

skoleUvæsen

Om bloggen her

Om dansk skolepolitik.

Den danske folkeskole er i frit fald. Det har den været længe. Ja, faktisk lige siden socialdemokraterne og de radikale (under kyndig ledelse af daværende uv.min. Ritt Bjerregård med sin U'90) for flere decennier siden indførte skolens største fejldisposition: enhedsskolen.
Men hvorfor er der ingen der kan se problemet?
Det tager vi under kyndig behandling, her. (Og jeg gider ikke ligge under for janteloven, så jeg tillader mig at påstå at jeg véd hvad jeg snakker om.)
Så velkommen til denne blog. Nyeste indlæg findes (og begynder som regel) på back.eftertanke.dk

V.h. :) .b

Uuddannede vikarer

folkeskolenPosted by Knud Aa. Back Thu, December 16, 2010 09:24:38

Hvorfor skulle det være et problem? Hvor er journalisternes kritiske sans? Hvorfor har lærerne ikke forberedt sig ordentligt på at man kan få forfald?

Han fører sig frem – elevernes formand, Troels Boldt Rømer. Og han får tilsyneladende lov til det, nu hvor han er blevet verdensberømt i Danmark og pressens erklærede mediedarling. Så ham kan vi godt spå en glorværdig fremtid – som formand for DSU eller SFU. Læs videre her, hvor der også er mulighed for at debattere dette indlæg. Der var engang, for læææænge siden, at der bredte sig en træthed i det gamle arbejderparti S ved at “polit’erne” overtog partiet (med bl.a. J. O. Krag). Men de var da i det mindste uddannede. Som Claes Kastholm så udmærket har henhostet et par gange i sin lørdagsklumme i Berlingske, Læst & påskrevet, kendetegner det en del christiansborgpolitikere i dag at de ikke har gjort deres uddannelse færdig. [Henvisning til denne klumme er åbenbart ikke mulig, men her er en Groft sagt lidt i samme “henretning”.]

Så skal vi følge tendensen, kan vi forudse at den unge mand som nu bæres frem på en medietsunami, nok ikke engang vil gøre sin gymnasiale uddannelse færdig. Men hvad, i sin diskussion med undervisningsministeren i Clemens omtale diskussionsshow har elevformanden jo til fulde vist at han med sine uendelige afbrydelser er en yderst udannet person. Og nok som bekendt kræver højere uddannelse ditto dannelse.

En stor mand – langsomt

I et gammelt, højst umoderne ord hedder det: “Gør en stor mand ud af ham, men gør det langsomt!” Man kunne jo ønske for den unge mand at det var dét der var hans fremtidsperspektiv, i modsætning til den nuværende berømmelse med den indbyggede træthedsfaktor og hurtig udløbsdato. Men foreløbig går det altså meget godt med serveringen af diverse pseudonyheder om den danske folkeskole. Et påhit fra udsendelsen om babysitning i stedet for undervisning kunne ses i går på Berlingskes forside (med den sædvanlige efterplapring i radio og tv), nemlig at Københavns kommune benytter sig af uuddannede vikarer.

Stor ståhej for ingenting

Og hvad så? Hvordan kan dét være et problem? Ja, problemet er så åbenbart at journalisterne af en eller anden mystisk grund har glemt deres kritiske sans hjemme på redaktionen når de farer ud efter en så sensationel opdagelse. Skolerne har i årevis brugt unge studerende som vikarer. Det er faktisk en udmærket måde at se folk an på, og for dem selv at vurdere sig selv i skolesammenhæng. Dur de i en vikarjob, kunne det tænkes at de senere også ville kunne fungere på bedste vis i en lærerstilling. Så hvis man vil bremse rekrutteringen til læreruddannelsen, gå værsgo. Men hvorfor er der ingen journalister der spørger oraklet om hvordan han kan tale om babypasning i forbindelse med vikarsituationen? Hvad blev der af elevformandens hidtidige leflen for lærerne? Det er da en mistillid der vil noget, at beskylde lærere for ikke at have forberedt den situation ordentligt at man kan få forfald.

Fornærmet på standens vegne

Man må som gammel fuldtidslærer føle sig noget pikeret over at sådan en grønskolling påstår at jeg ikke havde forberedt fx mine danskhold på at jeg kunne blive syg i tiden op til hvor jeg var nødt til at holde inde med mit ønskejob. Der lå altid en besked klar til vikaren om hvad holdet skulle foretage sig. Eleverne kunne arbejde videre med den analyse de var i gang med, af den novelle vi havde under behandling eller den stil der skal afleveres på fredag. Eller de kunne gå videre i grupperne i deres forberedelse af deres næste foredrag. Eller tage fat på det forfatterskab der ligger som næste punkt på årsplanen. Benny Andersen. En analyse i tre dele. Hans tidlige forfatterskab med Den indre Bowlerhat og Kamera med køkkenudgang. Hans folkelige gennembrud og samarbejdet med Poul Dissing om Svantes Viser. Og endelige Rosalina-sangene (og forfatterens egen livsbane). Endelig vil den velforberedte lærer også have noget færdighedsindøvelse i baghånden. Undervisningsprogrammet med sætningsanalysen eller kommateringen. Endelig kunne holdet, hvis det på lærerens fraværsdag drejer sig om en dobbelttime, måske sammen med andre hold se den film som hører til årets pensum. Det kan man sagtens klare med to-tre klasser på én gang. – Nå nej, det går jo ikke, Man må jo ikke undervise så mange elever på én gang! Endelig er der også det oplagte aspekt med vikarer at jeg “meget nødig ville have mig frabedt” at en vikar skulle gennemgå “nyt kritisk stof”. Når jeg skulle gennemgå Benny A’s brug af billedsprog og lære eleverne at skelne mellem fx egentlige og kombinerede metaforer, ville jeg godt nok gerne selv stå for det. Der er ganske enkelt ting i ens undervisning man hellere udsætter en dag eller to, end overlader til andre – de være sig nok så læreruddannede. Og det sludder en vikar undertiden kunne komme med, måtte man så bare rette ved første og bedste lejlighed. Men at holdet ikke skulle kunne få lavet noget fornuftigt, det er fornærmende nedvurdering af mine gamle superelever!

De oplagte spørgsmål

Så den kritiske journalist kunne jo passende “spørge ind til” hvorfor læreren ikke har forberedt vikartimerne ordentligt. For havde han det, var vikarrekrutteringen jo ikke hovedproblemet. (En sådan forudseenhed hører vel med i tilrettelæggelsen af årsplanen?!) I øvrigt når folkeskoleloven har den ikke alt for viise (véd godt at stavningen her ikke er normret, men den er til gengæld “skelne-ret” = nem at forstå) regel om at man skal være seminarieuddannet for at kunne undervise i den danske folkeskole, kan loven jo umuligt gælde for vikarer. Noget så tåbeligt nægter jeg at tro at lovgiverne har haft til hensigt. (Jf. i denne sammenhæng mit forslag til en ny læreruddannelse hvor netop den der er ved at uddanne sig til lærer, kastes ud i undervisning fra dag 1! Men journalisterne kunne jo heller ikke finde på at spørge om læreres timeforbrug på at komme for sent, på generel dårlig forberedelse, på hygge før og efter ferier, på computerspil … for et par dage siden da kommunernes “grove nedskæring af timetallet” var på programmet. <Se også For sent til timen> Nej, så er det meget bedre at slutte spørgsmålsrækken dér hvor den altid slutter, og hvor det obligate svar ligger lige for: Send flere penge! Og dér endte historien da også for mig i går da jeg ikke have tid til at følge den længere: Nemlig med et interview i middagsradiovisen på P2 med skoleledernes formand hvor netop dette svar var udgangsbønnen.

;) .b

For sent til timen

folkeskolenPosted by Knud Aa. Back Tue, December 14, 2010 17:43:01

Ågerup skole

ugentlig

ugl sum

svarer til

årligt forsenttimetal

brøkdel af normalskoleåret på klassetrinnet

klassetrin

ugl. uv.timetal

lektionslængde

antal klokketimer

gns for sent

af min for sent

antal timer

årligt timetal på kl.trinnet

1

25

45

18,75

5,6

140,0

2,3

93,3

750

1,3

2

25

45

18,75

5,6

140,0

2,3

93,3

750

1,3

3

25

45

18,75

5,6

140,0

2,3

93,3

750

1,3

4

28

45

21,00

5,6

156,8

2,6

104,5

840

1,1

5

28

45

21,00

5,6

156,8

2,6

104,5

840

1,1

6

30

45

22,50

5,6

168,0

2,8

112,0

900

1,1

7

29

45

21,75

5,6

162,4

2,7

108,3

870

1,1

8

33

45

24,75

5,6

184,8

3,1

123,2

990

1,0

9

34

45

25,50

5,6

190,4

3,2

126,9

1020

0,9

alle klasser

24,0

t/uge

skoleåret

40

uger

959,5

t/år

12,4

% af timetallet

Kommentar til opstillingen:

Ganges gennemsnitstallet for lærernes kommen for sent med klassens ugentlige timetal (korrigeret for rigtige timer), får man det antal minutter hver klasse snydes for per uge.

Med ni klasser i beregningen finder vi så den samlede tid for skolen.

Skoleåret har 40 uger, og så er vi nået frem til det antal timer per skoleår denne skoles elever har manglet læreren.

Yderligere kommentarer skulle vist ikke være nødvendigt.

;) .b

Så fyr dog de lærere!

folkeskolenPosted by Knud Aa. Back Sat, December 11, 2010 07:05:28

I Kristeligt Dagblads leder, En vingeskudt folkeskole, fra fredag den 10.ds. lægges hele skylden for folkeskolens elendige tilstand på regeringen.
Det er nok for megen ære at tillægge den og nok heller ikke den mest gennemtænkte konklusion vi endnu har set. Man må vel nærmere betegne synspunktet som skudt forbi!

Ti år ved magten er nemlig ikke nok til at få ryddet op i den misere der har hersket i skolen lige’68. Ikke engang Bertel Haarder der har været den mest ihærdige forbedringskraft uv-ministeriet har haft i en menneskealder, har ikke kunnet flytte så meget at det gør noget.
Og det skyldes først og fremmest lærerne. Hvorfor er der ingen der tør sige det?

For ligesom det er i ethvert andet firma, er det frontmedarbejderne der først og fremmest tegner foretagendet over for kunderne. Dem der må tage ansvaret når noget går galt. Men lærerne, uha, de har travlt ved den ansvarsforflygtige håndvask og har kun det sædvanlige mantra: send flere penge!

Tidsrøverne
Selvfølgelig findes der engagerede og dygtige lærere i den danske folkeskole. Desværre, kan man sige, for de har med deres tilstedeværelse forhindret det totale kollaps i at indtræde for længe siden. Nu er de så med til at sminke liget, så det åbenbart er et problem at se klart hvad problemet er, når skolens resultater skal bedømmes. Hermed er det selvfølgelige nævnt, og lad os så koncentrere os om de problembørn alt for mange lukker øjnene for. Og det er ikke blandt børnene vi skal lede …

Det danske skolevæsen har nemlig i alt for mange år været tynget af en dødvægt af tidstyve der har stjålet med arme og ben igennem det meste af deres ansættelse. Og det er første og fremmest dem der har æren for at det står til som det gør. Jeg har kunnet følge dem igennem et langt lærerliv – også i mit sidste job, hvor vi har modtaget elever hvor man har undret sig over hvad de dog har lavet i de 8 eller 9 år de har gået i deres skole. Elever som i 10. klasse har skullet ty til lommeregneren for at gange med 10! Så det er altså ikke noget den nuværende regering kan få æren for.

Og vi har oplevet dem på egen krop gennem årene, disse tidstyve, på flere niveauer. For det er ikke kun i folkeskolen bacillen hærger, den rumsterer hele vejen op i systemet: Den seminarielærer der på “Rustenborg” pludselig meddeler min kones hold at han ikke lige kommer de næste par uger. “Men det skal I ikke sige på kontoret. Jeg skal på charterferie.”


Den kollega der ustandselig kommer for sent til sine timer. Om han så er ansat i Jylland eller i hovedstaden. Og som også har travlt med at give ungerne fri lidt før tid. Lidt meget før tid, kan det ofte ende med. Stiller en anden en i døren ved ringetid, skal man passe på ikke at blive kaldt morakker. Og man kan da ikke bare afbryde en kollegial samtale fordi klokken ringer.


Så er der Filmschmidt der sagtens kunne vise sine evindelige film i alle sine tre klasser på engang. (Var der noget med klassestørrelser?)
Og spil- og legefuglene der ikke har forberedt undervisning til “de få minutter der efterhånden er tilbage af timen”.
“Skal vi ikke lege?” klynker ungerne, “vi er trætte i dag. Det har lige været ferie/vi skal snart ha’ ferie.” Så med mandagsunger og fredagsunger …
Jeg har ofte selv været ude for plagende unger der ville julepynte hele december måned.
“Det er jo sidste time før jul!” - “Sludder, der er mange dage endnu inden ferien.”
“Jamen, med dig! Og vi må gerne klippe julestads hos de andre lærere.”


Efter brutalt at have afvist dem med at det ikke er dét deres forældre har betalt mig for, kunne man så ofte konstatere (ved den almindelige samtale på lærerværelset) at der var noget om snakken. Hvorfor skulle lærerne ellers efterhånden være trætte af juleklip – hvis det netop ikke er foregået i lidt for mange timer i julemåneden?!


Respekt
Så det kan godt være at forældrene ikke har den fornødne respekt for skolen længere, med det er saftsuseme’ lærernes egen skyld. Hvis forældrene møder den slendrian jeg i min tid som lærer også har været vidne til, er det ikke så mærkeligt at de mister respekten.
Den indstilling der hersker i vide lærerkredse, ville i det private erhvervsliv have ført til én ting, og dét ganske prompte: ud af vagten!


En anden ting: Hvis et firma ikke har leveret den forventede vare, har kunden ofte krav på erstatning. Hvad sker der når lærerne igenigen (denne gang i den nordsjællandske kommune) siger til det bekymrede forældrepar til pigen i 6. klasse der ikke har lært at læse endnu: “Det kommer nok”?! – Intet! Forældrene/børnene kan ikke engang få deres skolepenge retur i form af en erstatning der kan sætte dem i stand til at betale for en skole hvor man véd at man skal undervise i læsning. (Mit seneste eksempel stammer fra sidste uge!)


Og hvad skete der for min tandlæge da jeg engang havde bedt ham lægge en lille brochure ud i venteværelset for et læsekursus jeg tilbød elever med læsevanskeligheder? Han måtte fjerne den igen. Hvorfor? Jo, nogle af hans patienter (lærere fra de lokale ballerupskoler) var blevet så provokerede af at nogen kunne antyde at “deres” elever kunne have brug for ekstra undervisning, at han risikerede at miste kunder på den konto.

Så lad os sammen istemme den gamle sang “sådan var det osse i halvfemserne …”

En del vil sikkert påstår at dette var en sang fra de varme lande. Dét skal vi imidlertid snart få demonstreret.

Gyseren fortsættes en anden dag.

I mellemtiden kan man læse om mit forslag til en effektiv uddannelse af lærere på min hjemmeside. Vælg fra forsiden emnet Skolepolitik.

Kommende emner til behandling på denne blog:
DLF – sagen om hvordan en fagforening i 70’erne fik jaget de mandlige lærere ud af skolen – og i tilgift ødelagt lejrskoleordningen
Udygtige lærere - en vidensforarmet skole
En læreruddannelse til rotterne
Farvel til Lise og Søren, goddag til hr. Jensen og fr. Johannesen